

Allan Bundgaard Jakobsen
Autoriseret psykolog, erhvervspsykolog og søvnspecialist

Mine fokusområder
Jeg tilbyder terapi til voksne og unge (15-18 år).
Ofte beskriver de mennesker, der henvender sig til mig, at de oplever at være "kørt fast" i livet med eksempelvis gennemgribende psykisk ubehag, angst og/eller følelser af utilstrækkelighed. Det kan være svært at genkende sig selv og se en vej ud af den fastlåste situation. Det kan have udspring i belastninger i arbejdslivet såvel som privatlivet.
Hvis du har en oplevelse af, at livet ikke længere giver mening, og at livskraften er forsvunden, er det vigtigt at søge den rette hjælp, gerne så tidligt i forløbet som muligt. Der kan nemlig være tale om en begyndende depression eller angsttilstand. Hvordan du kan bevæge dig fra det mørke underskud, ved depression, udbrændthed og søvnmangel til sundhed og fornyet overskud, dét er noget, jeg har erfaring indenfor.
Jeg har især erfaring indenfor følgende emner:
Arbejdsrelateret stress og belastningsreaktioner
- Få hjælp til at bearbejde svære belastninger i dit arbejde og de psykiske følger heraf. Det kan dreje sig om stresstilstande, udbrændthed og belastningsreaktioner. Foruden behandling af arbejdsrelaterede psykiske lidelser kan jeg hjælpe med afklaring af din arbejdsmæssige situation, tilbagevenden til arbejde eller eventuelt karriereskifte.
Søvnproblemer
- Hjælp til at få et sundt søvnmønster og derigennem større velbefindende og energi i hverdagen, så du kan være dén udgave af dig selv, som du ønsker og frisat af tyngende træthed eller tristhed.
Depression
- Genvind håbet og troen på at dit liv kan ændres til det bedre. Slip ud af negative tankemønstre og selvkritik og oplev, at livsappetit og overskud kan vende tilbage.
Angstlidelser
- Særligt socialangst, panikangst og fobier. At være i verden på en måde, hvor angsten ikke får lov at tage over, så du er i kontrol og kan gøre de ting, du gerne vil.
Relationsudfordringer
- Få brudt et gammelt, fastlåst mønster, så du kan forstå dig selv og andre bedre.
Livskriser
- Opnå afklaring, ro, retning og mening, efter en særlig svær hændelse, som eksempelvis tabet af en betydningsfuld person, skilsmisse eller fyring.
Lavt selvværd
- Få hjælp til at opbygge et sundt selvværd gennem øget indsigt i tankemønstre og strategier til større selvomsorg. Herunder kan du lære at slippe fri af din indre selvkritiker.
Du kan læse mere om mine specialer og fokusområder her:
Metode og målgruppe
Som psykolog bygger min tilgang og metode på et solidt videnskabeligt grundlag, hvilket sikrer en høj faglig kvalitet. Jeg arbejder integrativt, hvilket vil sige, at jeg kombinerer relevante evidensbaserede tilgange i forhold til, hvad jeg ser, der kan passe godt i forhold til dine specifikke behov og de udfordringer, du oplever. Herunder benytter jeg i særlig grad:
-
Acceptance and commitment therapy (ACT)
Når det er relevant, inddrager jeg elementer fra andre grene af
psykologien, f.eks. fra belastningspsykologi, eksistentiel psykologi og
mindfulness. Du kan læse nærmere om de forskellige behandlingsformer
under fanen "Metoder" her:
Opstart og de første samtaler
Dette kan du forvente hos mig, når du starter op
Jeg tilrettelægger et terapiforløb i samarbejde med dig. Vi indkredser sammen, hvilke udfordringer du ønsker hjælp til at ændre og aftaler mål for terapien. I starten af terapiforløbet vil vi udforske de belastninger du oplever, for at vi kan komme hen til en forståelse af de dynamikker og mønstre, der giver dig problemer.
Sammen arbejder vi dernæst på at finde strategier og teknikker, der fungerer for dig. Ofte vil du se mig tilbyde undervisning i psykens funktion, med henblik at give dig større indsigt i mekanismerne bag de problemer, du oplever.
Undervejs i forløbet vil jeg sørge for at tjekke ind med dig, så du kan evaluere terapiens effekt og mål, så jeg har mulighed for at lave justeringer og derved sikre et så hjælpsomt forløb for dig som muligt.
Det er vigtigt for mig at skabe en tryg og tillidsfuld ramme for terapien, så du og jeg kan tale om tingene, som de er. Det kan være krævende og udfordrede at være i terapi. Jeg gør mit bedste for at motivere og støtte dit arbejde og fejre små og store sejre under vejs.
Du kan skabe ændringen, der skal til!
Nedenfor kan du læse mere om mine værdier i forhold til at støtte dig i din proces.
Gennem arbejdet med dine tanker og følelser, og den måde du forholder dig til dig selv og andre mennesker på, vil du finde nye og andre handlemuligheder, der kan skabe en positiv forandring i dit liv. Det kan handle om at skabe nære og betydende relationer og genfinde retning og meningsfuldhed i livet.
Når du skaber flere handlemuligheder, kommer der naturligt en oplevelse af større ejerskab over dit liv!
Gennem terapi skaber du dybere indsigt og forståelse af dig selv, og den måde du er i livet på. Du finder nye strategier og teknikker i forhold til dine tanker, følelser og adfærd.
Jeg vil gøre mit for at motivere dig til at eksperimentere med brugen af strategierne i tiden mellem vores samtaler. Det kan være i form af øvelser eller adfærdseksperimenter, hvilke vi udvikler og aftaler fra gang til gang.
Målet er, at du efter forløbet kan bruge teknikkerne på egen hånd – og at det med tiden bliver naturligt integreret i den måde, du agerer og tænker.
Booking og kontakt
- Skriv mail til mig på allanbj_psykolog@pm.me
- Du er velkommen til at booke tid hos mig. Det nemmeste er, at du booker direkte gennem hjemmesiden. Klik på 'Book tid' i menuen til venstre. Har du spørgsmål i forbindelse med opstarten, kan du skrive det i forbindelse med bookingen – og du kan også kontakte mig på mail.
- Hvis du har brug for afklaring eller svar på spørgsmål, er du også velkommen til at sende en mail til allanbj_psykolog@pm.me
- Du kan sende mig en sms eller ringe til følgende telefonnummer: 21 97 29 29
Jeg bestræber mig på at besvare indenfor få dage – hvis jeg ikke er tilgængelig, når du tager kontakt.
Du kan booke en tid direkte her:

